|
|
af Ole Lindboe
- Redaktør af Magasinet Kunst og forfatter til en lang række kunstbøger
Et hastigt blik henover maleren Jens Jalling’s værker må få enhver fornuftig småborger til at kigge sig febrilsk omkring efter telefonnummeret til nærmeste galeanstalt: Kom og hent den mand – NU! Der er tale om vildt galopperende galskab. Kunsthistorikere vil fumle med begrebet surrealisme – uden at det alligevel giver mening. Hvis det er noget, er det Jallingisme. Selv i rolige øjeblikke må vi andre bare udbryde: HJÆLP – ham Jalling er løs!
Det er med andre ord svært at placere maleren Jens Jalling (f. 1954) i noget kendt univers. Han er rablende. Uberegnelig. Grotesk. Fabulerende. Vanvittig (og vanvittig humoristisk). Men først og sidst er han en ædel satiriker af den slags, som en Hans Scherfig ville have elsket. Jalling svinger frydefuldt sin pisk over samfundets og menneskenes utrolige og mangfoldige dumheder. Det er ikke for meget sagt, at vor kunstner har et ufatteligt godt øje til alle de dårskaber, som hærger samfundet og det menneskelige fællesskab lige nu. Med vellystig præcis sans hiver han det hele op i lyset, til almindelige beskuelse – og eftertanke. Det er sjovt – men med et stort element af alvor. Og et touch af tragik. Det kan svide i øjnene.
Den tyske forfatter og samfundskritiker Hans Magnus Enzenberger udsendte for nogle år siden bogen ”Vanvittig Normal”. En rapport fra en verden i opløsning, hvor den såkaldte normalitet i virkeligheden er det rene galimatias. Og sådan ser verden netop også ud set med Jallings optik. Det er galt fat. Noget er gået helt skævt. Verden er ude af kontrol. Det, vi tror er normalt, er i realiteten vanvittigt. Nogen har skruet på knapperne på en forkert måde.
Bare læs – til en begyndelse - titlerne på nogle af Jens Jallings billeder: ”Netto napper Narens Numse”, ”Støvsugerslangen sluger Søde Sager”, ”Amor andtænder Avisanden”, ”Elektrisk Engleelsker” og ”Amor Anvender Akupunktur”. Det lyder, som det man i gamle dage kaldte Fis i kasketten. Snurrende nonsens.
Men der er langt mere og andet på spil i Jallings billedverden end velturneret galskab a’la Monty Python. Der er adresse på det hele. Det drejer sig nemlig om dig og mig og vores fælles virkelighed. Det er ikke kun din mærkelige sidemand, men dig selv, der er i sigtekornet.
Man kan sige, at ser man ind i Jens Jallings univers, ser man ind i et spejl. Et splintret spejl, javist. Her er narre. Her er dyr, der ligner mennesker - og omvendt. Her er munter-pervers sex. I det hele taget har sexlivets forbløffende øvelser en central plads i Jallings univers (formentlig fordi sex i så høj grad handler om, at naturen går over optugtelsen). Her er såmænd også pressens dumheder og naboens platheder. Her er teknik og mennesker, der forkludrer den teknik, de selv har opfundet. Osv. Og det hele er satanisk vellystigt morsomt.
Grin for pokker. Du er på. Og hvem ved: Pludselig opdager du måske, at du griner ad dig selv og dine egne udskejelser?
|
|
